søndag den 29. juli 2012

I want! : Dip Dye










Hvis overskriften ikke siger det, så er det her "Dip Dye" altså noget jeg overvejer at gøre. Eftersom jeg har meget mørkt hår, så er det nok ligesom det sidste billede, jeg har i tankerne. Jeg har længe ønsket mig at få det lavet, men jeg ved ikke om jeg skal have længere hår før jeg gør det. go eller no go?

new in: Camé necklace

Jeg fik denne smukke camé halskæde af min onkel igår. Jeg har længe ledt efter sådan en halskæde, men jeg har bare ikke kunnet den, så da min onkel kom med den igår, blev jeg overlykkelig! Nu er min jagt på en camé-ring gået igang, og så håber jeg, at jeg er ligeså heldig denne gang. Min onkel ejer sit eget kræmmermarked, lidt uden for Kolding, og hvis du er i nærheden, så synes jeg bestemt at du skal lægge vejen forbi, for der er skisme mange spændende ting, og kræmmerne er altid klar på en sludder for en sladder! Kræmmermarkedet holder åbent fredag klokken 11-16 og lørdag og søndag klokken 10-16. Du finder kræmmermarkedet på Hjarupvej 150, 6000 Kolding.

Men se lige denne smukke halskæde. I'm in loooooove!




lørdag den 28. juli 2012

get the look

a movie I've watched lately

The Music Never Stopped

Filmen er baseret på novellen "The Last Hippie" af Oliver Sacks. Henry (J.K. Simmons) og Gabriel (Lou Taylor Pucci) er far og søn. De er uenige om alt, ligefra musik til politiske synspunkter. Da de en dag bliver uvenner, forsvinder Gabriel ud af Henrys liv, og næsten to årtier senere genforenes familien, men ikke på den "lykkelige" måde, for Gabriel er blevet indlagt med en hjernesvulst og skal derfor igennem en større operation. Operationen gør at Gabriels hjerne bliver så beskadiget, at han ikke længere og nogen langtidshukommelse og kan derfor ikke huske nogle minder. Henry er parat til at gøre alt for at hans søn ikke forsvinder fra ham igen. Henry opsøger Dr. Dianne Daly, der er musikterapeut og som er parat til at hjælpe Gabriel.

Denne film får både en til at trække på smilebånden, og en til at slippe en tåre. Det er blevet en af mine absolutte ynglingsfilm!


Anne Sofie Madsen

Da jeg i dag sad og læste forskellige blogs, som jeg følger, faldt jeg over Joannas (The Eyes have it) indlæg om den danske designer Anne Sofie Madsen. Jeg fik øjnene op for hendes design, og besluttede mig for at lave et indlæg til jer om hende og hendes design:







Jeg vil råde folk til at læse Joannas indlæg om denne fantastiske designer. Joanna skriver for eksempel: "Hvis i ikke kender til hende, så designer hun hendes tøj efter hendes egen forestilling om at være halvt skellet og halvt menneske og det er derfor op til os hvornår vi er er et helt menneske."
Jeg synes det er en helt vildt smuk forestilling og hendes designs er jo helt enkelt fantastiske! Jeg kendte hende ikke før jeg læste Joannas indlæg om hende, men jeg er allerede fuldstændigt betaget af hende, og det er helt sikkert ikke sidste gang at i ser til hendes designs her på bloggen! 

Ebay

Her er lidt craving fra Ebay


1. Her 2. Her 3. Her 4. Her 5. Her



fredag den 27. juli 2012

inspiration






Lige for tiden drømmer jeg om at flytte hjemmefra, også selvom jeg har besluttet mig for, at jeg først skal flytte hjemmefra, når jeg er færdig med gymnasiet. 
Jeg har fundet lidt bolig-indretnings-inspiration. Min idé, til når jeg flytte hjemmefra, er, at jeg vil prøve at blande nyt med gammelt, for jeg synes man kan finde nogle helt vildt fede ting på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, men på den anden side, så findes der også rigtig mange fede ting, som kan købes i ikea eller andre bolighuse. Så det er min plan. hæhæ.
Jeg glæder mig for vildt til at flytte hjemmefra, så jeg glæder mig til at blive færdig med gymnasiet. :)

the last month on instagram





Jeg ved godt, at det måske kan være svært at se på billedet, hvad jeg har lavet den sidste månede, men her får i lige "the last month on instagram". Det er noget nyt jeg vil begynde på, enten en gang i måneden eller en gang i ugen, det afhænger lidt af hvor meget der ryger på instagram. Husk forresten at følge mig på instagram; @acroagerp :-)


  1. Sneakpeak nye militærjakke, som er købt på Vorbassemarkede til 159 kr., og min ynglingsneglelak.
  2. Jeg har bagt grovpizza, som jeg gav opskriften på her.
  3. Jeg har været til translokationsfest, og fejret alle de glade studenter.
  4. Jeg har været på Egeskovslot med min søde kæreste og svigermekanikken.
  5. Jeg har taget mit lyserøde regnslag i brug til Grøn Koncert.
  6. Jeg har spist mig tyk i kartoffelkage og jordbær på Fanø, hvor jeg også så sæler.
  7. Jeg varmede op til translokationsfesten med to af mine søde veninder.
  8. Jeg har spist mig tyk i chips med en sød veninde.
  9. Jeg har lavet tøsehygge med to sødeveninder, og spist mig tyk i spareribs, flutes og vandmelon salat.
  10. Jeg har bagt minijordbærtærter med en gammel folkeskoleveninde. 


Posted by Picasa

lørdag den 21. juli 2012

Let's go to ...

Egeskovslot!
Forleden dag var jeg på egeskovslot med svigermekanikken. Dagen gik med at se på gamle biler og motorcykler og derudover spise frokost under åben himmel. Vi var rimelig heldige med vejret, og det begyndte først at dryppe lidt, da vi var på vej hjem ad.
Her får i lige en billedstorm:

tirsdag den 17. juli 2012

Grov pizza

Igår havde jeg lyst til pizza, men eftersom jeg har besluttet mig for at spise sundere, så valgte jeg at lave en grov pizza, og her kommer opskriften:

Ingredienser:
1,5 dl hvedemel
1,5 dl grahamsmel
1,5 dl fuldkornshvedemel
25 g gær
1,5 dl lunken vand
1 tsk salt
2 spsk olivenolie

Fremgangsmåde:
Start med at røre gæren ud i vandet.
Bland de tre meltyper med hinanden.
tilsæt olie og salt til gær-vandet.
Tilsæt lidt efter lidt melblandingen til gær-vandet.
Ælt dejen til den er glat og ikke hænger ved.
Hæld olie i en skål, og vend dejen i olien. Lad dejen ligge i skålen.
Stil skålen et lunt sted og lad den hæve i en times tid.

Pynt pizzaen som du har lyst til, Jeg pyntede min med hjemmelavet tomatsauce, mozerella, parmaskinke og kebab.
Her er opskriften til tomatsauce:

Ingredienser:
1 dåse hakkede tomater,
Oregano, hvidløg og salt efter behov
2 spsk olivenolie

Det hele blendes og smørres på pizzaen.
Jeg valgte at grille min pizza, og den skulle ca have 20 minutter. Men hvis man vil lave den i oven kan man også det. Ovnen skal stå på 200 grader og pizzaen skal ca have 20-30 minutter.




torsdag den 5. juli 2012

jordbærtærte

jeg lovede for noget tid siden, at jeg ville lægge opskriften på den lækre jordbærtærte, jeg bagte til min syge kæreste, her ind på bloggen, og nu kommer den endelig:

ingredienser:
Mørdej:
150 g mel
100 g koldt smør i terninger
50 g flormelis
1 æg

Mazarinmasse:
150 g marcipan
150 g rørsukker
100 g blødt smør
2 æg
50 g mel

Vaniljecreme:
2 æg
30 g maizena
Korn af 1 vaniljestang
½ l sødmælk
75 g rørsukker

Derudover: 
100 g grofthakket mørk chokolade (kan undlades)
2 dl piskefløde
500 g friske jordbær

fremgangsmåde:


Start med at lave mørdejen. Smørret smuldres i melet, sigt flormelis i og tilsæt ægget. Ælt det hele sammen. Stil mørdejen køligt i 30 minutter før den skal bruges. 


Lav mazarinmassen mens mørdejen hviler. Bland marcipan og rørsukker og rør det sammen til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt efter lidt. Tilsæt æggene et ad gangen under omrøring. Rør til sidst melet i. 


Smør 8 små forme eller en stor tærteform. Rul mørdejen ud og beklæd formen(e) eller endnu nemmere, tryk den ud i formen med hænderne. Dejen skal op til kanten. Fordel mazarinmassen oven på mørdejen.

 Bag kagen / kagerne i ovnen ved 200 grader i ca. 14 min (små kager) eller 25 min (en hel tærte). Lad kagen / kagerne køle af.



smelt derefter chokolade, og fordel den smeltede chokolade over mørdejs-mazerinmasse-bunden.


Lav vaniljecremen. Pisk æg og maizena sammen i en skål. Tilsæt vaniljekorn og rørsukker og pisk det let sammen. Rør mælken i og overfør til en gryde. Kog det hele op og lad det koge i ca. 1 minut under omrøring til konsistensen er tyk. Cremen tages af varmen og stilles til afkøling. Pisk fløden til skum og rør den i den kolde creme.

Læg vaniljecremen på kagen. 


pynt derefter med jordbær skåret i skiver.  
nu er du færdig, og kagen er klar til at blive spist. :-)

god fornøjelse!

Fanøøø

Lige nu sidder jeg på færgen på vej til esbjerg fra fanø. Jeg har været ovre ved min efterskoleveninde, og vi har ikke lavet andet end at være usunde og hygge! Hæhæ.
Det første jeg så, da jeg ankom til fanø, var sæler! Udover at se sæler, løb der også hjorte rundt. Wuhuu. Men udover at se på dyr, så har vi været mega usunde, vi har både spist kartoffelkager og nogle flødebolle-lignende kager, med chokolademousse i! Mums!